Erhvervsrengøring Ballerup

  • Home
  • Erhvervsrengøring Ballerup

Erhvervsrengøring Ballerup

At sikre et rent arbejdsmiljø kræver en fast indsats som ofte ikke er muligt for erhvervsdrivende at opnå uden ekstern hjælp. Derfor tilbyder vi vores tjenester i form af erhvervsrengøring, hvor vi kan komme forbi butikker, kontorer, fabrikker eller andre virksomheder og hjælpe med den daglige eller ugentlige rengøring. 

Vi kan udover faste rengøring aftaler også arrangere rengøring ved akutte tilfælde, eller blot hvis der kræves ekstra omsorg fra tid til anden. Det betyder også, at vi kan udføre vores arbejde uden for normal arbejdstid, så både tidligt om morgenen eller senere på aftenen. Så kontakt os endelig for at høre nærmere om hvad vi kan tilbyde, eller læs mere nedenfor omkring vores tjenester.

Hvorfor vælge professionel erhvervsrengøring

Når i vælger os til projektet, får i ikke blot flere års erfaring og ekspertise med i pakken. Vi arbejder samtidig ud fra en filosofi omkring vigtigheden bag et rent arbejdsmiljø, der både har en direkte indflydelse på medarbejdernes produktivitet såvel som kundernes oplevelse. Rene omgivelser byder nemlig på et sundere arbejdsmiljø, hvilket reducer risikoen for sygdom med regelmæssig og grundig rengøring.

Godt førstehåndsindtryk

Samtidig giver rene gulve og krystalklare vinduer også et professionelt indtryk, da en ren og velduftende arbejdsplads signalerer kvalitet og professionalisme til kunder og andre samarbejdspartnere. Medarbejderne sætter også pris på disse omgivelser, da et organiseret og rent miljø fremmer fokus og effektivitet blandt medarbejderne.

Professionelle medarbejdere

For at sikre den bedste oplevelse blandt vores kunder, har vi håndplukket hvert medlem af vores personale for at levere en pålidelig og professionel erhvervsrengøring hver gang vi kommer forbi. Vi sørger for løbende træning og kurser, ligesom vores udstyr og teknikker også følger nutidens standarder.

Miljøvenlige løsninger

Vi går også op i at levere moderne tjenester der tager hensyn til miljøet. Vores rengøringsmidler er derfor fri for skadelige kemikalier, ligesom de er miljøvenlige og bæredygtige så vidt muligt. Vores rengøringsfolk bruger desuden effektive metoder for at minimere spild af vand og strøm.

Fleksibel planlægning

Vores kunder får også stor frihed til at vælge netop de tidspunkter der passer bedst til deres virksomheds åbningstider. Vi kommer forbi med alt det nødvendige for at gøre rent tidligt om morgenen, sent om aftenen eller i weekenderne. Skulle det ønskes, kan vi også arrangere at opbevare et sæt nøgler for at lukke os selv ind uden behov for medarbejdere eller ledere skal være til stede under rengøringen. 

Konkurrencedygtige priser

Gennem vores mange år i branchen har vi lært hvordan vi kan optimere vores tjenester og løsninger uden at gå på kompromis med kvaliteten. Derfor er vores rengøring yderst effektiv, hvilket kommer alle kunder til gode med prisvenlige løsninger der passer de fleste virksomheders budget. 

Mindre slid

Jævnlig erhvervsrengøring forlænger levetiden for gulve, møbler og udstyr, ligesom der også bliver slidt mindre på selve ejendommen, hvilket både er en fordel for virksomheder der lejer deres lokaler, såvel som erhvervsdrivende der har investeret i ejendomme der senere måske skal sælges.

Tilpassede rengøringsplaner

Vores kunder arbejder med mange forskellige industrier og brancher, ligesom der også er stor variation i typen af lokaler og omgivelser vi udfører rengøring blandt. Derfor skræddersyr vi altid en rengøringsplan der tager højde for netop den enkelte kundes udfordringer og ønsker, hvor vi kan have særligt fokus på specifikke områder eller inventar hvis nødvendigt. 

Vores tjenester

Da vi leverer tilpassede rengøringsplaner tilbyder vi derfor en bred vifte af unikke tjenester, der altså nemt kan tilpasses den enkelte virksomheds ønsker. Vores rengøringsfolk vil uanset opgaven arbejde effektivt og diskret for at minimere forstyrrelser i arbejdsdagen Nedenfor har vi samlet et kort overblik over hvad vi tilbyder, men kontakt os endelig for mere specielle ønsker.

Kontorrengøring

Virksomheder med kontorer ønsker ofte daglig eller ugentlig støvsugning og gulvvask for at sikre deres ansatte kan arbejde effektivt. Det indebærer ofte rengøring af skriveborde, mødeborde og andre arbejdsflader, ligesom vi også hjælper med rengøring af køkkener og kantiner, inklusive opvaskemaskiner og kaffemaskiner. Vi kan også stå for tømning af skraldespande og genbrugsstationer, såvel som desinficering af badeværelser eller kontaktflader såsom dørhåndtag, stikkontakter og lignende.

Butiksrengøring

Erhvervsdrivende med butikker ønsker ofte støvsugning og vask af gulve i salgsområder for at skabe et indbydende miljø. Rengøring af udstillingsvinduer og glasflader for en ren og præsentabel facade er også tjenester vi typisk udfører. Derudover kan vi hjælpe med rengøring af kasseområder og prøverum, fjernelse af støv fra hylder og display eller hygiejnisk rengøring af toiletter og fællesområder.

Rengøring af produktions- og lagerfaciliteter

Ballerup er hjem til en lang række fabrikker af forskellige størrelser. Derfor har vi også erfaring med rengøring af maskiner og produktionsudstyr, hvor vi selvfølgelig følger gældende sikkerhedsstandarder. Ofte udfører vi gulvvask i store haller med specialudstyr til industrielt brug, ligesom vi også fjerner støv og snavs fra maskiner og andre svært tilgængelige områder.

I samme forbindelse kan vi også hjælpe med rengøringen af personalefaciliteter som omklædningsrum og kantiner, såvel som rengøring i højden af lofter, ventilationskanaler og lysarmaturer. Vi har stor erfaring med industrielle standarder og udfordringer, så kontakt os endelig for en uforpligtende samtale hvor vi kan komme nærmere ind på jeres unikke omgivelser. 

Generelle tjenester

Udover de ovenstående opgaver der typisk udføres i forbindelse med specifikke brancher, har vi også nogle mere generelle løsninger for samtlige virksomheder der ønsker effektiv erhvervsrengøring. 

Vi ønsker at gøre det så nemt som muligt for vores kunder, hvilket er årsagen til vi også tilbyder vinduespudsning som tilvalg for samtlige virksomheder i Ballerup og resten af Nordsjælland. Det gør det nemt at samle de forskellige ydelser hos samme firma, så både planlægning og fakturering gøres nemmere.

Skal der sikres optimal hygiejne kan vi også hjælpe med desinfektion i det omfang der måtte være nødvendigt. De fleste virksomheder ønsker gerne køkkener og badeværelser desinficeret i forbindelse med rengøringen, men vi kan også hjælpe fødevareindustrien, plejehjem eller andre virksomheder med krav om rene omgivelser med mere omhyggelig bekæmpelse af bakterier. 

Kontakt os i dag!

Gør din arbejdsplads til et sted, hvor medarbejdere trives, og kunder føler sig velkomne. Udfyld vores kontaktformular her på hjemmesiden, ring til os på 28 34 06 65, eller send en e-mail til merentkunder@gmail.com for at få et uforpligtende tilbud. 

For en hurtigt, og nem forespørgsel om tilbud, kan i benytte vores formular nedenunder.

Merent giver den bedst mulige rengøring

Vi tilbyder privat rengøring samt erhvervsrengøring fra vores base i Frederiksværk, og dækker hele Nordsjælland med udgangspunkt i bla. Hillerød.